Rabbinsk litteratur.

Det er kendt, at konflikter mellem jøder og kristne har resulteret i tabet af en række referencer til Jesus, som tidligere fandtes i jødisk litteratur. Dette tab skete gradvist over en lang periode, der strækker sig langt ind i det andet årtusinde, nogle gange gennem tvungen ødelæggelse af krænkende tekster og nogle gange som følge af en halvfrivillig undertrykkelse inspireret af frygt for et kristent modreaktion. På den anden side, som tiden gik, nogle mere fantasifulde historier blev tilføjet til senere dokumenter. Der er en række passager, imidlertid, som af flertallet af både kristne og jødiske lærde betragtes som værende autentiske tidlige referencer til Jesus. Nogle af disse er angivet nedenfor.

Ophængningen af ​​Yeshu

Den babylonske Talmud er en samling af tidligere jødiske traditioner, som blev samlet i sin endelige form i perioden 200 – 500 AD. Sanhedrin 43a inkluderer en 'baraitha', en kommentar fra den tannætiske periode (70 – 200 AD), som lyder som følger:

»Det er blevet lært: Påskeaften hængte de Yeshu. Og en meddeler gik ud, foran ham, i fyrre dage (ordsprog): “Han skal til at blive stenet, fordi han drev trolddom og lokkede og forledte Israel. Enhver, der ved noget til hans fordel, lad ham komme og bede på hans vegne.” Men, ikke at have fundet noget til hans fordel, de hængte ham på påskeaften.’

Bemærk, at 'hængt’ var et udtryk, der blev brugt til at beskrive både hængning, som vi kender det, og korsfæstelse. Jesus’ er en anden form for navnet, ’Jesus.’ Mange jødiske lærde har benægtet, at dette er en henvisning til Kristus: men der er fundet en række manuskripter, der stammer fra omkring 1200-tallets kristne censur. Nogle af disse siger eksplicit, 'Nazaræeren Yeshu': mens i andre navnet, (eller endda hele passagen) er blevet sløret eller slettet, efterlader synlige mellemrum af tilsvarende længde. En nyttig oversigt over disse variationer kan findes her: Jesus i Talmud – Wikipedia. En meget mere detaljeret analyse, præsenteret fra et kristent synspunkt, men inklusive et billede af den censurerede München-manuskriptpassage, kan findes her: “Jesus fra Nazareths retssag i den ucensurerede Talmud,” af David Instone-Brewer.

Vi forventer, at en jødisk kilde fremstiller Jesus i et meget negativt lys og de jødiske myndigheder i et positivt: men anklagen om trolddom bekræfter Det Nye Testamentes beretninger, som fortæller, at de skriftkloge og farisæerne hævdede, at han uddrev dæmoner gennem 'Belzebub, dæmonernes fyrste. Henvisningen til en foregående proklamation kan have sit ekko i evangeliets omtale af, at myndighederne var kendt for at planlægge hans arrestation (John 11:57).

Efter denne passage, en lærer fra det sene 3. århundrede kaldet 'Ullah, tilføjer kommentaren:

»Ville du tro, at ethvert forsvar ville have været så nidkært søgt for ham? Han var en bedrager, og den albarmhjertige siger: “Du skal ikke skåne ham, ej heller skal du skjule ham.” Anderledes var det med Jesus, thi han var nær ved Kongedømmet.’

Rabbi Eliezers 'kætteri’

Både den babylonske Talmud, Abodah Zarah 165, 17-en, og Tosefta, Hullin 2.24, indeholde versioner af en hændelse, da Rabbi Eliezer blev arresteret for Minut (kætteri) og indbragt for den civile prokurist. Efter hans frifindelse, en af ​​hans disciple antyder, at han muligvis var blevet udsat for denne anklage, fordi han på et tidspunkt havde glædet sig over et kætteri, fremkalder følgende svar:

Akiba, du har mindet mig om! Engang gik jeg langs det øverste marked i Sepphoris og fandt en af ​​Jesu disciple af Nazareth og Jakob af Kefar Sekanya var hans navn. sagde han til mig, Det er skrevet i din lov, “Du må ikke bringe en skøges hyre, osv.” Hvad skulle der gøres med det – en latrin for ypperstepræsten? Men jeg svarede intet. sagde han til mig, Så Jesus fra Nazareth lærte mig det: “thi af en Skøges Løn har hun samlet dem, og til en Skøges Løn skal de vende tilbage”; fra snavsets sted kommer de, og de skal gå hen til snavsets sted. Og ordsproget glædede mig, og derfor blev jeg arresteret for kætteri. Og jeg overtrådte, hvad der er skrevet i loven: “Hold dig langt fra hende” – altså kætteri; “og kom ikke nær ved døren til hendes hus” – det er den civile regering.

Jakob citerer en del af Femte Mosebog 23:18, som forbyder penge, der er opnået på upassende midler, at blive præsenteret som et offer til Gud, og foreslår en alternativ anvendelse ville være at bygge en latrin (en typisk jødisk løsning, minder om beslutningen om at bruge ’blodpengene’ fra Jesus’ forræderi at købe en kirkegård til udlændinge). Til støtte herfor citerer han Jesus, som tilsyneladende citerede en del af Micah 1:7 (faktisk en advarsel om en forestående dom mod afgudsdyrkelse og umoral), efterfulgt af ordene, 'fra snavsets sted kommer de, og de skal gå hen til snavsets sted.’ Men vi ved ikke, om Jakob formodes at citere Jesus’ ord som svar på en aktuel begivenhed eller ved at bruge dem billedligt. Sidstnævnte brug afveg ofte et stykke vej fra den bogstavelige betydning af et ordsprog, som med Rabbi Eliezers egen brug af Ordsprogene 5:8 i slutningen af ​​passagen.

Den tidlige karakter af denne reference indikeres både af Jakobs påstand om at være blevet undervist af Jesus selv, og den tilsyneladende venlige dialog mellem rabbineren og den kristne. Forskere daterer retssagen mod Rabbi Eliezer til ca 95 AD, og den tidligere samtale fra ca 60 AD og frem.

»Sådan en’

For at undgå at vække kristnes vrede, det er kendt, at en række referencer til Jesus’ navn blev ændret til 'Sådan-en-en'.’ Blandt disse er der nogle, der er anerkendt af forskere som værende af relativt tidlig oprindelse. For eksempel, følgende fra Mishnaen, Yebamoth 4.13 (også babylonsk Talmud, Yebamoth 49b):

R. sagde Shimeon ben 'Azzai: »Jeg fandt en slægtsbog i Jerusalem, hvori var optegnet, Sådan-en-en er en bastard af en horkvinde; for at bekræfte Rabbi Jehoshuas ord.’

R. Shimeon ben 'Azzai levede omkring 100 e.Kr. og var en discipel af R. Joshua.

Yeshua ben Pantera

Der er også en række referencer til Jesus som 'ben Pantera’ (Panthers søn).

For eksempel, flere dokumenter (herunder Jerusalem og Babylonske Talmuds og Tosefta, Hullin 2.22.) fortælle historien om hvordan, da Rabbi Elazar ben Dama blev bidt af en slange, en mand ved navn Jakob kom for at helbrede ham i navnet 'Yeshua ben Pantera', men blev nægtet optagelse af en anden rabbiner, kaldet Ismael. Rabbi Elazar døde før striden kunne løses; som Rabbi Ismael hævdede var bedre end at falde i fejl ved at tillade Jakob at tjene ham. På trods af det tragiske udfald af denne sag, afsnittet giver en værdifuld bekræftelse på, at kristne praktiserede helbredelse i Jesu navn.

Der er flere teorier om oprindelsen af ​​'ben Pantera'. På hebraisk, navnet betyder 'Panther', men på græsk ligner 'parthenos', betyder "jomfru". Nogle mener, at dette var en bevidst leg med ord, håner påstanden om jomfrufødslen. Origen, og andre efter ham, hævdede, at Jesus tog navnet fra sin bedstefar, Josefs far, som siges at være blevet kaldt Panther.

Bortset fra, at der ikke er noget bevis for en sådan praksis – og selv da skulle det have været hans morfar.

En anden teori, generelt givet mere faktuel tiltro af modstandere af kristendommen end lærde, om det er jødisk eller kristen, er, at han var den uægte søn af en romersk soldat af det navn. Men da denne historie vides at have været i omløb blandt jøderne så tidligt som e.Kr 178, det kunne have tidligere oprindelse. Da navnet vides at have været almindeligt i de romerske styrker, det kunne nemt være blevet valgt tilfældigt, da ingen kunne være sikker på hvilken 'Pantera’ blev henvist til. Når alt kommer til alt, hvis Maria havde undfanget et barn, før hun blev rigtig gift med Josef, tunger ville have været bundet til at logre!

Men hvorfor sagde rygterne specifikt, at faderen var en romersk legionær?

Hvis vi leder efter historisk bekræftelse fra jødiske kilder, hvilket mere sandsynligt bevis end en saftig smule sladder som denne?

Tilbage til hovedartikel.